
Lanciersorkesteret
Lanciersorkesteret har eksisteret siden 1991, hvor det blev dannet med det hedengangne Odder Strygerensemble som grundstamme, med en række indbudte blæsere fra lokale orkestre.
Nogle få af orkesterets medlemmer har faktisk været med gennem alle årene, men vi har heldigvis også løbende kunnet finde nye medlemmer, når der var frafald.
Vi består af ca. 30 musikere og en dirigent. Flest strygere, men også et bredt udvalg af både træ- og messingblæsere samt trommer og klaver.
I starten var opgaven at spille til det lokale Odder Gymnasiums årlige Lanciers samt til Viby Amtsgymnasiums tilsvarende fest.
I 2001 kom der endnu et gymnasium til, nemlig Langkær Gymnasium (nu Aarhus Gymnasium), Tilst. De gør dog ikke længere brug af vores orkester.
Vi mødes i god tid før hver opførelse for at øve repertoiret igennem.
Hovedopgaven er selvfølgelig galla Lanciers for årets studenter.
Men alle tre steder spiller vi en omgang mere for de af publikum, som har lyst til og mod på at prøve dansen selv.
For os sluttes aftenen hver gang af med en gang smørrebrød og hyggelig snak, inden vi kører hver til sit.
Kontakt: Peter Bartholdy, tlf. 60 61 05 73, peterbartholdy@gmail.com